Kognitiv behandling ved angst
Baggrund
Kursets formål og indhold
Undervisningsmetoder
Målgruppe
Undervisere
Kursusledelse
Kursussted
Tidspunkt
Godkendelse
læs anmeldelse
Pris
print kursusbeskrivelse
Tilmelding
Baggrund
Læger kritiseres for at vide for lidt om angst. Den praktiserende
læge er meget ofte den første, som personer med angst henvender
sig til. Diagnosen angst/fobi (social fobi, agorafobi, panikangst etc.)
er ikke altid lige let at stille. Der kan være massive fysiske symptomer,
som også ses ved andre lidelser: smerter eller trykken i brystet,
vejrtrækningsbesvær, svimmelhed, stor tørst, kvalme,
synsforstyrrelser, uro i maven, prikken i hænder og fødder.
Der er så godt som altid urealistiske tankemønstre, depressiv
tankegang og lavt selvværd.
Én ting er sikkert; patienter med angst har en meget lav livskvalitet.
De går ofte og døjer med angsten alene, fordi den er så
tabubelagt og pga. omgivelsernes ringe forståelse. Ikke alle ved,
hvordan angst behandles. Ofte vil det være muligt at gøre
noget - endda meget effektivt og på relativ kort tid.
På dette intensive 1-dags kursus får du indblik i og mulighed
for at arbejde praktisk med den kognitive metode som DSAM's nye vejledning
anbefaler. Begreberne "Den kognitive diamant", psykoedukation,
angst-hierarki, omstrukturering og eksponering, præsenteres teoretisk
og afprøves i case-form i superviserede små-grupper. Livstidsrisikoen
for at få en angstlidelse er stor og kurset er med til at øge
lægens mulighed for at diagnosticere og behandle angstpatienten,
der i høj grad er præget af selvbegrænsende adfærd
og urealistiske tankemønstre men som oftest går til lægen
med massive fysiske symptomer.
.
Kursets formål og indhold [
til top ]
Kurset vil give dig redskaber til at afklare situationen sammen med din
patient.
- Du får indblik i angstens forskellige ansigter og får lettere
ved at diagnosticere angst
- Du får indblik i, hvad man ikke skal sige til den angste
- Du får indblik i, hvordan kognitiv adfærdsterapi praktiseres
inkl. eksponering for angst
- Du får indblik i spørgeteknikken sokratisk dialog
- Du får indblik i
· at håndtere og forebygge
angst
· at opnå en større
forståelse af samspillet mellem krop og psyke
· at ændre uhensigtsmæssige
bekymringstanker og vaner
· at opnå nærvær
og afspændthed.
Undervisningsmetoder [
til top ]
Kurset er en 1-dags praksisorienteret workshop, hvor vi arbejder med oplæg
og praktiske øvelser. Vi udgår fra cases og deltagernes egne
erfaringer med henblik på umiddelbart at kunne overføre den
ny indsigt til hverdagen i praksis
Målgruppe
15 alment praktiserende læger og praktiserende speciallæger.
Undervisere [
til top]
Cand. psych. Kirsten Bonfils
Psykologpraksis i Helsingør. Specialist i psykoterapi, den
kognitive tilgang, og i supervision. Uddannet i hypnoterapi, SE - og i
EMDR kriseteknik. Mindfulnessinstruktør. Særlig interesse
for sundhedspsykologi. Har skrevet speciale i det tværfaglige forskningsfelt
psyko-neuro-immunologi. Det forsøger at vise, at der er et samspil
mellem vores psyke, nerve- og immunsystem. Denne helhedsopfattelse af
mennesket danner grundlag for mine arbejdsmetoder. Tidligere uddannet
ergoterapeut og afspændingspædagog.
Bent Ankerstjerne, daglig leder af Kognitiv Center København
Psykoterapeut MPF, oprindelig ingeniør. Har tidligere arbejdet
med ledelse og samarbejde. 4-årig psykoterapeutisk uddannelse i
ID-terapi og flerårig videreuddannelse i kognitiv adfærdsterapi.
Uddannet i hypnoterapi. Mindfulnessinstruktør.
Arbejder med individuel terapi ved stressrelaterede tilstande, udbrændthed,
selvværdsproblemer og forskellige angstformer som panikangst, socialfobi
og agorafobi. Desuden med enkelfobier som angst for vand, angst for at
flyve m.fl.
Kursusledelse
Praktiserende læge Kirsten Lawaetz, Rungstedvej 83, 2960
Rungsted Kyst, email
Kirsten Lawaetz er mangeårig arrangør af kurser for alment
praktiserende læger og arrangerer i øjeblikket kurset Rejsemedicin
i et bredere perspektiv fokus på Afrika, "Kognitiv
behandling ved stress", "Hold vægten patienten
tager ejerskab over eget helbred", Forestillinger og
Rejsemedicin fokus på Sydamerika.
Kursusstedet [
til top ]
Kognitiv Center København, Gammel Mønt 12, København
K.
Kursustidspunkt
23.11.2012.
Kursusgodkendelse [
til top ]
Kurset forventes godkendt af Efteruddannelsesfonden for 1 kursushverdag.
Pris
Kursusafgift: kr. 3.500 inkl.sandwich, frugt, te, kaffe og vand.
Depositum: kr. 800.
Tilmelding
Senest 12.10.2012
Klik her for tilmelding
Se kursusoversigt med uger,
tilmeldingsfrister og destinationer her
|