Lægernes
Uddannelses
Forening

 


Kursusoversigt
Anmeldelser
Om LUF
Medlemskab
Kontakt
Betingelser
Forside


Lykke i livet - lykke i arbejdet

Baggrund
Kursets formål
Kursets form og indhold
Undervisningsmetoder
Målgruppe
Undervisere
Kursusledelse
Kursussted
Tidspunkt
Godkendelse
Pris                                                                                               print kursusbeskrivelse
Tilmelding                                                                                                                              


Baggrund
Praktiserende læger beskæftiger sig i høj grad med lykke og trivsel i konsultationerne med vores patienter, i samarbejdet med vores kolleger og personale og i livet i øvrigt. Men hvor godt kender vi i virkeligheden os selv, når det kommer til at øge glæden og lykken i vores liv og arbejde? Vi har alle forestillinger om lykke, men holder de stik? Hvorfor handler vi, som vi gør? Hvad kan man konkret gøre for at øge sit lykkeniveau? - og trivslen på arbejdet? Hvordan kan vi blive endnu bedre til at værdsætte vores privatliv, arbejdsliv, kolleger, personale, patienter og almen medicin som fag?


Formål
At få indsigt i lykkebegrebet: Myter om lykke, modeller for lykke etc. Indsigt i hvad lykke og trivsel er for dig og for dine kolleger fra klinikken. Du vil komme hjem med viden om lykke samt redskaber til at øge glæden og trivslen i hverdagen; klinikkens teamwork vil ganske givet få et løft. Din viden om lykkeaktiviteter vil du kunne bruge på dig selv og i din patientbehandling

Kursets form og indhold
Gennemgang af den seneste viden om lykke, lykkemodeller, herunder MLS (mening, lyst, styrke)-modellen. Efter korte teoretiske gennemgange vil undervisningens form være præget af sparring i plenum, erfaringsudveksling og øvelser. Du vil høre om hedonisk tilpasning, posttraumatisk vækst, flow og om nøgler til vedligeholdelse af lykke. Du vil også høre om lykkeaktiviteter og afprøve flere af disse, ligesom vi sammen vil styrke kontakten til vores krop og indre ro i hjertetantra. Undervejs vil der være både individuelle og gruppeøvelser i naturskønne omgivelser.

Undervisningsmetoder                                                                                             [til top]
Undervisningen foregår overvejende ved dialog, praktiske øvelser, refleksion, erfaringsudveksling og udarbejdelse af mestringskort til brug efter kurset, desuden er der korte katedrale indlæg og oplæg. Der forventes en høj grad af deltageraktivitet..

Målgruppe
24 praktiserende læger og klinikpersonale, uanset uddannelse og anciennitet og gerne fra samme klinik. Både enkeltpersoner, halve og hele klinikker vil få udbytte af kurset.

Undervisere                                                                                                             [til top]

Speciallæge i almen medicin og sexolog, Jesper Bay-Hansen
Har arbejdet som praktiserende læge i 5 år i Greve og siden åbnet privat samtaleklinik, www.sexogsamtale.dk. Underviser sammen med Thomas Ankjær i lykke på Lægedage samt på Joan Ørting's sexologuddannelse.

Speciallæge i almen medicin, Thomas Ankjær
Arbejder som praktiserende læge i Roskilde på 6. år.

Workshopleder, coach og foredragsholder, Talasi Ørting
Har en alsidig baggrund inden for personlig og spirituel udvikling og kreativ undervisning. Underviser på Joan Ørting's sexologuddannelse og praktiserer hjertetantra i lokaler i København N, www.livingheart.dk.


Kursusledere
Praktiserende læge Kirsten Lawaetz,
Rungstedvej 83, 2960 Rungsted Kyst, tlf.: 45869075 email
Kirsten Lawaetz er mangeårig arrangør af kurser for alment praktiserende læger og arrangerer i øjeblikket kurset "Det gode liv", "Kognitiv behandling ved stress", "Kognitiv behandling ved angst", "Hold vægten - en kognitiv metode til vedligeholdelse af vægttab" samt "Rejsemedicin i et bredere perspektiv - fokus på Afrika".

Praktiserende læge Mette Wanning,
Malmøgade 12, 2. tv., 2100 København Ø, tlf.: 40636674, e-mail.
Mette Wanning har været engageret i praktiserende lægers efteruddannelse i en årrække, som kursusleder på talrige kurser for praktiserende læger, som uddannelseskonsulent i lægeforeningen og som efteruddannelsesvejleder i Frederiksborg Amt. Arrangerer i øjeblikket LUF-kurset "Mindfulness og andre gode måder at overleve på".

Du er velkommen til at kontakte kursusledelsen hvis du har spørgsmål.

Kursussted
Europa.

Kursustidspunkt
September/oktober 2011.

Kursusgodkendelse                                                                                                  [til top]
Kurset forventes godkendt af Efteruddannelsesfonden for 4 kursushverdage.

Pris
Kursus: Ikke fastsat. Omfattende kursusafgift, pauseforplejning m.v., erhvervsrejsesygeforsikring og afbestillingsforsikring for kursusafgift.
Rejse og ophold: Ikke fastsat.
Depositum: Ikke fastsat.

Tilmelding
Ikke fastsat
Klik her for forhåndstilmelding

Se kursusoversigt med uger, tilmeldingsfrister og destinationer her                                                                                                                                 [til top]