|
U-lands- og rejsemedicin i Bhutan
Baggrund
Kursets formål
Kursets indhold og form
Målgruppe
Undervisere
Kursusledelse
Kursussted
Tidspunkt
Godkendelse
Pris
Tilmelding print
kursusbeskrivelse
Baggrund
Rejselysten til "eksotiske" rejsemål er
stor blandt danskere, som i vid udstrækning drager til fjerne himmelstrøg
i hele verden - på arrangerede rejser eller som back-packers. Samtidig
har vi fået en stor befolkningsgruppe som stammer fra fjerne egne
og som jævnligt besøger oprindelseslandet. Vi støder
derfor på symptomer som kan stamme fra sygdomme, som vi ikke tidligere
har skullet overveje, og som vi derfor risikerer at overse. Vi møder
patienterne før de rejser mhp. rådgivning - og efter hjemkomsten
når de har sygdomssymptomer - eller - i stigende grad - telefonisk
under selve rejsen.
Bhutan har tropisk klima i syd, grænsende op til Indien, og arktisk
klima i nord hvor Himalayas bjerge knejser. Sygdomsspektret er derfor
enormt. Landet oplever i disse år et boom i antallet af turister
- også danske - og tendensen ventes at fortsætte.
I mange undersøgelser kaldes Danmark et af verdens lykkeligste
lande og danskerne vil også gerne være lykkelige. Måske
rejser de fordi det er én måde at jagte lykken på,
men også meditation og mindfulness er nogle af de muligheder som
danskerne opsøger og buddhisme er blevet "moderne" i
nogle kredse.
Det er ikke nyt at mennesker ønsker at være lykkelige, men
det er temmelig nyt at bruge lykke som indikator for fremgang i samfundet.
De rige lande er oftere lykkeligere lande end de fattige lande. Viden
om hvad der gør folk lykkelige, kan dermed blive et supplement
til at vurdere, om et samfund udvikler sig i den ene eller anden retning
end traditionelle økonomiske elementer som eksempelvis BNP pr.
indbygger.
I Bhutan, hvor 25 % af befolkningen lever under landets fattigdomsgrænse,
måler man landets fremgang på GNH (Gross National Happiness)
- ikke BNP.
Formål
Formålet med kurset er at sætte deltagerne i stand til at
kunne rådgive patienterne før rejser til eksotiske rejsemål,
til at kunne rådgive dem undervejs og til at kende tegn på
importerede sygdomme, så korrekt behandling kan iværksættes
efter hjemkomsten.
Endvidere stiftes bekendtskab med Bhutans sundhedssystem, som støttes
af Danida, og baserer sig på traditionel og vestlig medicin i respektfuld
forening - og det svære spørgsmål - hvordan "lykke"
måles.
Kursets indhold og form
Vi lærer om relevante sygdomme i relation til rejser i Asien, med
udgangspunkt i Bhutans sygdomsspektrum f.eks. dengue feber og malaria,
zoonoser, TB, spedalskhed, højdesyge, og om de særlige forhold
der gør sig gældende ved rejser med børn i Asien.
Det handler om rådgivning, forebyggelse, undersøgelse og
behandling.
Gennem undervisning af lokale sundhedspersoner og besøg på
sygehuse og sundhedsstationer introduceres vi til Bhutans sundhedssystem.
Vi stifter bekendtskab med begrebet GNH og hvordan det praktiseres og
måles. På det nationale institut for traditionel medicin lærer
vi om buddhistisk tilgang til sygdom og sundhed - og vi lærer om
deres opfattelse af mental sundhed og hvad den traditionelle medicin kan
tilbyde.
Undervisningsmetoderne er således katedral undervisning, cases og
bedsideundervisning, studiebesøg på hospitaler, sundhedsstationer
og et buddhistkloster.
Målgruppe
24 alment praktiserende læger og praktiserende speciallæger
eller andre læger med særlig interesse for området.
Undervisere [til
top]
Overlæge Kåre Mølbak
Er overlæge og afdelingschef for Epidemiologisk afdeling, Statens
Serum Institut (SSI), og virker i denne funktion som statsepidemiolog
for den epidemiologiske overvågning af smitsomme sygdomme i Danmark.
Epidemiologisk afdeling udgiver SSIs nyhedsbrev EPI-NYT og yder rådgivning
til sundhedsprofessionelle bl.a. om forebyggelse af smitsomme sygdomme
under udlandsrejse. Kåre Mølbak er en internationalt anerkendt
forsker, og har publiceret omkring 250 videnskabelige artikler samt kapitler
i lærebøger primært om infektionsepidemiologi. Baseret
på flere års feltforskning i Guinea-Bissau, Vestafrika, skrev
Kåre Mølbak i 2000 disputats om kontrol af børnediaré.
Desuden har han arbejdet med projekter i Liberia, Indien og Vietnam, og
arbejdede i 2001-2 som gæsteforsker på Centers for Disease
Control i Atlanta, Georgia, USA.
Lokale læger og andet sundhedspersonale I Bhutan.
Kursusledelse
Speciallæge i almen medicin Mette Wanning, Malmøgade
12, 2. tv., 2100 København Ø, tlf.: 40636674, e-mail.
Mette Wanning har været engageret i praktiserende lægers
efteruddannelse i mere end 20 år, som kursusleder, som uddannelseskonsulent
i lægeforeningen og som efteruddannelsesvejleder. Arrangerer i øjeblikket
yderligere i LUF kurserne "Mindfulness og andre gode måder
at overleve på", "Udfordringer på vej! Seniorliv
for dig og din partner" og "Kræft og den praktiserende
læge".
Seniorkonsulent læge Bjørn Melgaard
Bjørn Melgaard er oprindeligt uddannet som neurolog men har
siden 1988 beskæftiget sig med international sundhed. Han har været
udstationeret for Danida som chefrådgiver i flere lande i Afrika
og Asien - herunder tre år i Bhutan og har arbejdet 11 år
for WHO i Geneve, Bangkok og Delhi. Han har haft tæt kontakt med
Bhutan og har været rådgiver for sundhedsministeriet i forskellige
sammenhæng. Han har bl.a. bistået med udarbejdelsen af den
national sundhedspolitik som for nylig er godkendt af regeringen. I øjeblikket
arbejder han på en bog om medicinens historie i Bhutan. Han har
senest besøgt landet to gange i 2011.
Kursussted
Bhutan
Kursustidspunkt
Uge 46, 2012. Rejsedage er ikke endeligt fastlagt, da flytider endnu ikke
kendes. Der forventes udrejse 9.11. og hjemkomst 19.11., afhængigt
af om det bliver nødvendigt at overnatte i Bangkok på rejsen
til Bhutan.
Kursusgodkendelse [til
top]
Kurset er godkendt af Efteruddannelsesfonden for 5kursushverdage
Pris
Prisen er ikke fastsat, samlet pris forventes at blive omkring kr. 35.000,
omfattende transport København - Thimpu, hotelophold inkl. alle
måltider i Bhutan, nødvendigt ophold på rejsen til
Bhutan, alle forsikringer.
Dette opdateres så hurtigt som vi får svar fra rejsebureauet.
Depositum: Kr. 3.500.
Tilmelding
Kurset er fuldtegnet, men der opskrives venteliste.
Klik her for tilmelding til
venteliste [til
top]
Se kursusoversigt med uger,
tilmeldingsfrister og destinationer her
|
|